At finde en maler i Ringsted…

13 January 2021 Camilla Skøtt

editorial

… er så let som at klø sig i nakken. I hvert fald hvis du bare spørger Google, og hvis du er ligeglad med, om det er den ene eller den anden, der dukker op på din adresse. Har du derimod en holdning, kræver eftersøgningen af en dygtig maler lidt mere af dig.

Det er let nok at smide ordene “Maler i Ringsted” ind i søgefeltet på Google, og der dukker helt sikkert et væld af muligheder op. Spørgsmålet er bare, om du stoler på, at den øverste på søgesiden også er den bedste? Og om det er der, du får den skarpeste pris? 

Det er ikke til at vide. Måske er det både den bedste og den billigste, der står øverst. Men det kan også være, at det bare er den virksomhed, der har brugt flest annoncekroner, eller som har den bedste ser-ekspert. You’ll never know. Men hvis du vil være sikker på at finde en maler, der kun tager markedsprisen for din opgave, så skal du sætte lidt tid af til research.

Så søger du efter et godt tilbud

Der findes hjemmesider på nettet, hvor du kan bede om en pris, og så vender en række håndværkere selv tilbage til dig. Her ved du bare ikke, hvem der rent faktisk har tænkt sig at sende et tilbud. Derfor er det smartere at starte researchen i en anden rækkefølge; tag et grundigt kig på de forskellige maleres hjemmesider og sociale medier og find dem, du synes bedste om – gerne tre forskellige.

Hos de tre malere henvender du dig for at få et tilbud, og allerede i dialogen med maleren, lægger du mærke til, om der er kemi, og ikke mindst om vedkommende virker professionel. Når du har modtaget et tilbud fra hver af dem, kan du sammenligne dem med udgangspunkt i de ting, der er vigtigst for dig.